Kontakt

  • Tlf. mandag-fredag kl. 9:00-15:00
  • Tlf.: +45 48278566
  • SMS +45 53708566
  • Mail: DNAtest@DNAtest.dk
  • SMS & Mail besvares 24/7
  • CVR: 12658931

Language

Spørgsmål og svar

Her er svar på de mest almindelige spørgsmål, vi får. Finder du ikke svar på dine spørgsmål her, er du altid velkommen til at ringe, skrive en SMS eller sende en mail.

Et af de store spørgsmål: "Skal jeg skrive under på at være far, når jeg ikke er 100% sikker?"

Nej og atter nej, det er ikke nødvendigt at sige ja til at være far, eller skriver under før du har fortaget en DNA-test (faderskabs test). Er du ikke 100% sikker på at være far til barnet, så vent til du har modtaget resultatet af din DNA-test, og undgå unødige følselsmæssige og økonomiske bekymringer. Mange af vores kunderne har allerede et testkit med på fødegangen.

I dag er det næsten lige så naturligt at tage en faderskabstest, som at tage en graviditets test.

HUSK, der er nærmest ingen hjælp at hente fra myndighederne, hvis man har skrevet under og senere finder ud af, man alligevel ikke er biologisk far til sit barn. Er man gift, er man automatisk far til barnet, om ikke der siges fra i tide.

Er dit resultat ikke på mail til tiden, så tjek spamfilter eller mappen til uønsket mail. Vi oplever at flere testresultater til gmail og hotmail er endt i spamfilteret.

Husk:

-Faderskabs-, Moderskabs-, Familie- og Tvillingetests tager normalt 2-5 hverdage

-Hel- og halvsøskende-, bedsteforælder- og Fostertest tager normalt 4-6 hverdage

Vi udfører alle typer familietests; faderskabs-, søskende-, bedsteforælder-, tvilling- samt test af faderskab på fosteret fra 8. uge. 
Alle test bestilt af privat personer er til personlig brug medmindre andet er aftalt på skrift.

DNAtest.dk laver kun familie-DNA-test, hvor vi tester familieforholdene, alle test forgår ved mundskrab med specielle vatpinde. Ved test af faderskab på foster forgår det med blodprøve på mor og mundskrab på far. 

DNAtest.dk tester kun familie relationerne.

Vi laver ikke ingen former for sygdoms test, eller gentest ifb. sygdom.

DNA (Deoxyribo Nucleic Acid) er det genetiske materiale i kroppens celler. Hver eneste celle i kroppen har 46 kromosomer. Mandens sædceller og kvindens ægceller har kun halvdelen (23 kromosomer) hver. En person modtager således halvdelen af sit genetiske materiale fra sin biologiske far og den anden halvdel fra sin biologiske mor.

En DNA-faderskabstest (eller rettere: forældreskabs-test) er meget mere nøjagtig end en simpel blodprøve. DNA-testen kan udføres på baggrund af mange flere prøver såsom blod, celler fra indersiden af kinden, hud, helt friske hår med hele hårrøder m.m.

Blodtyper bestemmes normalt som 0, A, B eller AB, og hver af disse kan være Rhesus negative eller Rhesus positive. I denne sammenhæng giver det et forholdsvis begrænset antal kombinationer, og derfor er faderskabstest ved hjælp af blodtypebestemmelsen ikke særlig nøjagtig.

Hver eneste individs DNA er forskellig fra alle andre menneskers. Netop derfor er en DNA-test den mest nøjagtige form for test. Resultatet er 1000-10000 gange mere nøjagtig end blodprøver, eller end hvad loven/domstolene kræver.

Den eneste undtagelse er enæggede tvillinger, som har helt ens DNA, i disse tilfælde findes der ingen andre metoder, som giver et brugbart resultat.

Nej, selv om vi gerne samarbejder med din læge eller din advokat, er der ingen krav til en henvisning for at få foretaget en DNA-test.

Ved Helsøskendetest skal det altid oplyses, om det er samme mor eller far, man har tilfælles, og hvem af forælderne, man er i tvivl om at have tilfælles.

Ved halvsøskendetest her er det vigtigt at vide, om det er moren eller faren, man kunne have til fælles. Det er meget vigtigt at skelne mellem helsøskendetest og en halvsøskendetest.

Skal man teste flere end 2 søskende, bliver man nødt til at være enig og vælge, hvem der skal være hovedpersonen. Alle søskende, både i hel- og halvsøskendetest bliver så testet op imod denne hovedpersonen.

I enkle tilfælde hvor det ikke er muligt at komme frem til et testresultat, tilbyder DNAtest.dk normalt om det er muligt at teste flere personer (familiemedlemmer) med i samme test for at nå frem til et testresultat. DNAtest.dk står i første omgang for ekstra udgifterne, kommer man med den nye person eller de nye personer frem til et testresultat, betaler kunden for den eller de ekstra personer der har deltaget i testen. Prisen for ekstra personer finder man under produkter.

I alle test, hvor der f.eks. er tale om, at to brødre, tvillingebrødre og/eller far og søn kan tænkes at være far til barnet, bør dette forhold altid oplyses.

I tilfælde, hvor der er andre familiemæssige bånd imellem de involverede parter, bør dette meddeles, fordi personer, som er i familie med hinanden har mere DNA-materiale til fælles. Testen kan stadig let gennemføres med op til 99,99999% nøjagtighed.

Ja, en DNA-test er så nøjagtig en metode, at analysen kan foretages helt uden at moderen medvirker.

Der er ingen begrænsninger for at tage en DNA-test i forhold til alder, personen kan være nyfødt, eller det er også muligt at tage testen lige inden en person bliver kremeret eller begravet.

Det gør ikke ondt at tage prøven, og prøven kan tages, mens barnet sover. Denne metode bruges ofte til både store børn og voksne at man tage testen mens de sover.

Den gamle metode med blodprøver kræver, at barnet er mindst seks måneder gammelt, fordi barnet skal kunne tåle, at der tages to ret store blodprøver. Det kan være problematisk for små børn.

En DNA-test kræver til gengæld kun nogle ganske få celler fra indersiden af kinden, som tages med en vatpind. Det er helt smertefrit, og ikke muligt at tage skade af et mundskrab.

 

Ja, det genetiske materiale, som kaldes DNA, er det samme i alle kroppens celler.

Prøven udtages ved, at indersiden af kinden masseres med en vatpind på indersiden. På denne måde løsnes nogle celler fra slimhinden fra indersiden af kinden, og disse celler sætter sig fast i vatpinden.

Vatpinden skal være lavet af et syntetisk materiale for at undgå forurening fra naturmaterialer, som f.eks. bomuld. Der er nemlig DNA-materiale i alt levende, også i planter som bomuld.

En DNA-test er den mest nøjagtige form for faderskabstest, der overhovedet er mulig.
Hvis barnets og den formodede fars respektive DNA-mønstre ikke stemmer overens, så er der ingen (0%) sandsynlighed for, at han er far til barnet.
Hvis DNA-mønsteret stemmer overens, kan man udregne, at manden med 99,9999% sandsynlighed er far til barnet.

Hver prøve bliver lagt i en konvolut med sit eget identifikations nummer (ID nummer). Alle prøverne bliver holdt sammen ved hjælp af disse ID numre

Ja. Prøverne kan tages uafhængigt af hinanden og siden fremsendes til DNAtest.dk. DNA-materiale er fuldstændig stabilt, når det først er indsamlet korrekt. Vi deler og sender gerne testsættet til to adresser, hvor som helst i verden uden ekstra omkostninger. Du skriver den anden adresse under "bemærkninger" ved bestilling, så bliver testen delt og sendt til begge steder.

Fostertest kan udføres, når kvinden er 8 uger henne. Moderens kredsløb indeholder en mængde af fosterets DNA, og ved hjælp af helt ny teknologi kan man nu teste de små mængder af DNA, herunder spor af føtalt DNA i moderens blod under graviditeten. Man analyserer mors blodprøve og trækker fosterets dna fra morens blodprøve, hvorefter man sammenligner de tre DNA-profiler. Resultatet giver en nøjagtighed på op til 99,9% ved positivt svar og 0% ved negativt svar. Resultatet er normalt klar efter 3-6 hverdage, max. 10 hverdage ved et normalt forløb, på tests udført i Danmark.

Testen koster 9985,- DKK. Man står selv for omkostninger til udtagning af blodprøver ved lægen. Testen udføres normalt hos læger, vi samarbejder med, men kan også udføres ved egen læge efter aftale. Hvis sidste er tilfældet, leverer vi testsættet direkte til din læge. Ved levering af testsættet er såvel vejledning og forsendelsesdokumentation til kurer som transportomkostninger indeholdt i prisen.

Meget vigtigt: Moren skal være minimum 8 uger henne i graviditeten ved prøvetagning, ellers er det ikke muligt at gennemføre testen med et sikkert resultat.

Testen skal udføres om formiddagen inden kl 12:00 mandag til fredag.

Man kan teste flere mulige fædre samtidigt mod 945,- kr pr. "ekstra person". Du skal blot oplyse os om det ved bestilling af testen. Laver du testen med kun én mulig far, og ønsker du senere at teste en anden mulig far, vil det koste yderligere 2945,- kr. pr. ekstra person.

Det er også muligt at efter have afsluttet Fostertesten, at teste køn på foster, op til 4 uger efter at have modtaget resultatet på Fostertest. 

Alle testresultater, hvor test er bestilt af privatpersoner er til privat brug, ellers skal det fremgå ved bestillingen af test kit, at testresultat skal bruges i offentligt sammenhæng.

Skal et testresultat bruges i offentlig sammenhæng anbefaler vi altid, testen bliver lavet foran en offentligheds person (Advokat, Læge osv.) og at offentligheds personen sender test kit til DNAtest.dk så kunden ikke har, eller får mulighed for at manipulerer med test kit.

Resultatet kommer normalt altid på mail, medmindre andet er aftalt ved bestillingen. Vi kan give resultaterne på telefon eller sende resultatet per post, det aftales ved bestilling. E-mail er klart altid den hurtigste måde at få sit testresultat på.

Du vil normalt altid modtage dit testsæt med posten den førstkommende hverdag efter din bestilling.

Personlig afhentning af testsæt er muligt, men kun muligt efter aftale på tlf. 48278566 eller SMS 53708566

DNA-materialet udtages med en vatpind. Enzymer bruges til at klippe det mikroskopiske DNA-materiale i stykker. Dette foregår på molekyleniveau.

Disse DNA-fragmenter placeres i en gelé, og der settes en svag strøm til. Strømmen fører DNA-fragmenterne mod den ene pol. De mindste fragmenter kommer længst, og de største vandrer den korteste vej. DNA-fragmenterne sorteres på denne måde.

De sorterede DNA-fragmenter overføres til en membran af nylon, hvor de føres sammen med nogle mærkede DNA-markører. DNA-markørerne kan identificere og binde sig til et specielt stykke at testpersonens DNA-materiale. Nylonmembranen lægges over fotografisk film, og derefter fremkaldes et billede med små sorte DNA-bånd. Disse DNA-bånd danner et unikt mønster. Halvdelen af barnets DNA-bånd stemmer overens med moderens DNA-bånd, og den anden halvdel stemmer overens med faderens DNA-bånd.

Hver DNA-markør identificerer et bestemt område. Denne metode gentages flere gange med flere DNA-markører. Således identificeres forskellige områder af DNA-materialet, som har tydelige mønstre, og der opnås en nøjagtighed på mere end 99,9999%.

Vi har Europas sikreste dobbelttest på 21-32 punkter/markører på almindelige test. Vi udfører dobbelt test med helt op til 47 markører.

(C) DNAtest 1998 - 2018